»Tillykke med, at du er færdig med dit første semester på college!« erklærede far, da mor satte kartoflerne midt på spisebordet og derefter satte sig ved siden af ham, over for min søster og mig. »Vi er begge to meget stolte af jer.«

Min mor nikkede samtykkende. »Men før vi går i gang, vil vi gerne se jeres karakterer, som vi aftalte i begyndelsen af skoleåret.«

Nora stønnede ved siden af mig. »Mener du det? Kan det ikke vente til efter aftensmaden? Det er jo ikke sådan, at de ændrer sig nu, og jeg har lagt min udskrift på skrivebordet.«

»Også min,« sagde jeg og skubbede min stol tilbage. »Bare rolig, søs, jeg henter også din.«

Min søster spærrede øjnene lidt op, men inden hun nåede at svare, havde jeg allerede rejst mig fra stolen og skyndte mig mod trappen. Ligesom hende ville jeg bare gerne i gang med aftensmaden, men jeg vidste, at det var noget, vores forældre ikke ville ændre på, så den nemmeste løsning var bare at gøre, som de sagde. Det var lidt irriterende, at vores karakterer stadig betød så meget, selv om vi nu gik på college, men det faktum, at vores forældre betalte hele vores skolegang, gjorde det svært at klage. Den aftale, vi havde indgået, var, at så længe vi havde et gennemsnit på over 3,5, ville de fortsætte med at dække alle omkostningerne - ellers ville vi skulle begynde at betale noget af det selv.

Da jeg nåede op på anden sal i vores hus, var det kun et kort stykke ned ad gangen, før jeg stod foran døren til mit værelse. Jeg skubbede den op og skyndte mig ind til mit skrivebord, hvor jeg skødesløst havde smidt min rygsæk på stolen, da jeg kom hjem tidligere. Det tog mig et stykke tid at finde det, jeg ledte efter, blandt papirerne, men da jeg havde fundet det, drejede jeg rundt og gik hurtigt ind på det fælles badeværelse mellem mit og Noras værelse.

At dele badeværelse med min tvillingesøster var i hvert fald en del af grunden til, at vores forhold var gledet fra hinanden i årenes løb. Ikke at vi ikke stadig kom godt ud af det med hinanden, men når man bare havde lyst til at hoppe ind under bruseren og slappe af, og ens tvillingesøster allerede var i gang, var det umuligt ikke at blive frustreret. For at være ærlig kunne jeg lige så godt lide lange brusebade som Nora, så vi var begge skyld i det.

Mærkeligt nok var lyset i badeværelset blevet efterladt tændt, hvilket var usædvanligt, fordi det var sådan, vi signalerede til hinanden, at vi ikke skulle gå ind. Af uransagelige årsager var soveværelsesdørene ikke blevet udstyret med låse, så ethvert tegn på lys, der skinnede langs dørkarmens kanter, var lige så godt som et »gå ikke ind«-skilt. Da jeg vidste, at Nora var nedenunder på det tidspunkt, behøvede jeg ikke at bekymre mig om at gå ind. Jeg så mig selv i det vægmonterede spejl, så snart jeg var kommet ind - kort, let krøllet brunt hår, blå øjne og en, lad os være ærlige, ret gennemsnitlig krop. Ikke at jeg skammede mig over den. Jeg trænede af og til, men jeg ville meget hellere sidde og spille videospil end dyrke sport.

Da jeg nåede den modsatte side af badeværelset og tog fat i håndtaget på døren ind til Noras værelse, stoppede jeg op. Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde været på hendes værelse, og jeg vidste med sikkerhed, at jeg aldrig havde gået gennem badeværelset før. Jeg skubbede den mærkelige følelse væk og åbnede døren. Da lyset i hendes værelse var slukket, var det første, jeg lagde mærke til, lugten - en mild blomsterduft, som jeg svagt genkendte som hendes parfume. Jeg ville ikke trænge mig for meget på i hendes privatliv, så jeg besluttede at lade lyset være slukket og lade mig lede af det, der kom fra badeværelset. Jeg gik gennem rummet til hendes skrivebord, som stod op ad væggen, og lagde straks mærke til, at den udskrift, hun havde nævnt, lå oven på skrivebordet. Først blev mine øjne fanget af den store 3,9 nederst til højre, som indikerede, at hun havde slået min 3,7, som jeg vidste, at jeg aldrig ville høre enden på. Men så flyttede jeg blikket en smule til den genstand, der lå ved siden af papiret og næsten gemte sig i skyggen af hendes stol - en fjernbetjening.

Jeg blinkede flere gange, overrasket og ikke helt sikker på, hvad det var, jeg kiggede på, selvom jeg havde en snigende mistanke. Det var tydeligvis ikke en fjernbetjening til et tv, for hun havde ikke en i sit soveværelse, og så havde den kun tre knapper: power, plus og minus. Mellem plus- og minusknapperne var der fem lysdioder, hvoraf kun den ene lyste svagt i øjeblikket. Jeg ved ikke, hvilken galskab der kom over mig i det øjeblik, men før jeg vidste af det, havde jeg taget hendes karakterbog med den ene hånd og stukket fjernbetjeningen ned i en af mine lommer med den anden.

Jeg flygtede ud af hendes værelse, lukkede døren bag mig og gik hurtigt ud på badeværelset, hvor jeg slukkede lyset, da jeg kom tilbage til mit værelse. Jeg tog en dyb indånding og prøvede at lade være med at tænke på fjernbetjeningen, som jeg følte sad i min lomme, næsten som et varmt kul. Hvad fanden var der galt med mig? Hvorfor fanden havde jeg bare taget den på den måde? Jeg var lige ved at vende mig om for at lægge den tilbage, men hvis jeg var væk længere, ville resten af min familie begynde at undre sig over, hvorfor det tog så lang tid. Desuden, hvis jeg var helt ærlig, og hvis det var, hvad jeg troede, det var, så kunne jeg lave den mest fantastiske spøg nogensinde med min søster, mens vi spiste aftensmad. Det ville endda være det uundgåelige spark i røven værd, som jeg ville få.

Beslutningen blev taget, og jeg forlod mit værelse og gik tilbage til spisestuen. »Nora fik næsten en perfekt score!« råbte jeg, da jeg nåede bunden af trappen.

Hun vendte sig om og kiggede på mig, da jeg kom tilbage til min familie, hendes hestehale hang over skulderen, mens hendes krystalblå øjne så ud til at gennemtrænge mig. »Jeg håber ikke, du har rørt noget på mit værelse,« hvæsede hun.

»Som hvad?« spurgte jeg og sendte hende mit bedste forvirrede og uskyldige blik, mens jeg afleverede papirerne til vores forældre. »Jeg var inde og ude på et øjeblik, fordi det var lige der, hvor du sagde, det var. Men du lod lyset på badeværelset være tændt.«

Hun blinkede overrasket med øjnene, og spændingen forsvandt tydeligvis, da hun satte sig tilbage i stolen. Jeg satte mig ved siden af hende og kunne ikke lade være med at tænke på fjernbetjeningen i min lomme, og hvad den muligvis kunne styre. At min søster, af alle mennesker, havde den, og at hun, at dømme efter det glødende lys, åbenbart havde haft den på sig ved middagsbordet af alle steder. Tanken rystede fuldstændig mit mentale billede af hende. I hvert fald hvis jeg havde ret, og der var kun én måde at finde ud af det på.

I baggrunden kunne jeg høre vores forældre rose os, mens de serverede middagen - bøf, kartofler, asparges - men ordene flød ind ad det ene øre og ud ad det andet. Jeg nikkede og smilede på de tilsyneladende rigtige tidspunkter, alt imens min venstre hånd langsomt, meget langsomt, sneg sig ned i min lomme. Jeg var så spændt, at jeg næsten sprang op af sædet, da min finger strejfede fjernbetjeningens kolde metal.

»Er alt i orden, Erik?« spurgte min far.

Jeg bandede indvendigt og nikkede. »Ja, jeg kan bare ikke tro, hvor god den her bøf altid er.« Det var ikke løgn, min far lavede en god bøf.

Heldigvis var der ingen, der undrede sig over, hvorfor min ene hånd var under bordet, og jeg havde sørget for at skære bøffen i stykker på forhånd af netop den grund. Min finger rakte ud efter plusknappen, og symbolet blev forsigtigt presset ind i min hud. Det var det afgørende øjeblik. Da jeg først havde trykket på knappen, var der ingen vej tilbage, ingen måde at lade som om, jeg ikke anede, hvad der foregik.

På den anden side var der ingen chance for, at Nora straks ville kunne konfrontere mig med det, ikke uden at afsløre alt for vores forældre. Der var også en chance for, at jeg tog helt fejl, at fjernbetjeningen ikke var, hvad jeg troede, og at et tryk på den ikke ville have nogen som helst effekt. Jeg var helt ærligt ikke sikker på, om jeg havde lyst eller ej.

Jeg trykkede på knappen.

Reaktionen var øjeblikkelig, men til Noras fordel er jeg sikker på, at vores forældre ikke lagde mærke til det, fordi de ikke var fokuseret på hende, som jeg var. Hendes krop stivnede, og jeg kunne høre hendes ben glide sammen under bordet. Hun trak også vejret, og jeg indså, at min timing ikke havde været den bedste, da hun lige havde taget en slurk vand. Hun hostede højlydt og satte glasset så tungt fra sig, at noget af væsken skvulpede ud over kanten og spildte på bordet.

»Forsigtig,« sagde min mor og rystede trist på hovedet. »Jeg siger altid, at du spiser for hurtigt til dit eget bedste.«

»Det har du ret i. Undskyld, mor,« sagde Nora, da hun var færdig med at hoste og havde fået vejret igen. Hendes øjne flakkede næsten umærkeligt i min retning, men hun sagde ikke noget til mig.

For mit vedkommende føltes min mund pludselig sindssygt tør. Hold da kæft... Jeg havde ret. Min søster havde en vibrator på sig. Jeg tog en slurk af mit eget vand og spidsede ører for at se, om jeg kunne høre en summen. Men der var ikke noget. Jeg vidste intet om vibratorer, så jeg havde ingen idé om, hvorvidt de var så stille, at man ikke kunne høre dem, men i betragtning af den måde, de fungerede på, virkede det ikke sandsynligt. Den anden mulighed var selvfølgelig, at den var inde i hende.

Jeg mærkede blodet stige mig til hovedet ved den tanke og drak desperat resten af mit glas og sprang op. »Er der andre, der har brug for en opfyldning?«

Nora rystede på hovedet og kiggede stadig ikke på mig, men min far drak det sidste af sit vand, før han rakte mig sit tomme glas. »Tak.«

»Ikke noget problem,« sagde jeg, tog det og løb ud i køkkenet. Der satte jeg glassene fra mig og trak straks fjernbetjeningen op af lommen. To lys hilste mig velkommen og viste, at jeg faktisk havde øget intensiteten, som jeg havde mistanke om. Tre lys mere måtte betyde, at der stadig var lang vej igen, men jeg havde heller ingen anelse om, hvor meget de hver især ville stige. I sidste ende var det bare en ekstremt skør joke, og det sidste, jeg ønskede, var, at min søster skulle få problemer med vores forældre. Ikke at jeg troede, de ville bryde sig om, at hun ejede en vibrator, men at have den på til middag var en helt anden sag. Jeg kunne stadig ikke forstå, hvad der havde fået hende til at gøre det.

Mens jeg fyldte glassene med koldt vand fra køleskabet, kæmpede jeg med at beslutte, om jeg skulle skubbe yderligere til tingene eller lade dem være. Jeg havde allerede haft det sjovt, formået at drille min søster på den mest utrolige måde og lært en masse ting om hende, som jeg aldrig havde forventet. Hvis jeg skulle være rimelig, var der absolut ingen grund til at tænde det tredje lys. Og så alligevel...

En del af mig var vanvittigt nysgerrig efter at se, hvilken reaktion jeg ville få.

Jeg gik tilbage til spisestuen med vandglasset i hånden og stoppede op i døråbningen. Mine forældre spiste stadig og talte med hinanden om noget arbejdsrelateret, men Nora lå bare der og lænede sig tilbage i stolen. Hendes nakke hvilede mod toppen af stolen - hendes brune hår faldt ned over stoleryggen - med lukkede øjne og et utroligt svagt smil på læben. Da jeg kiggede nærmere, kunne jeg se på bevægelserne i hendes brystkasse, at hun trak vejret dybt, men overfladisk, og selv om jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at mine øjne ikke scannede hendes brystkasse for hærdede brystvorter - jeg kunne ikke se nogen - bevægede de sig hurtigt, fordi det føltes forkert at se på hende på den måde.

Det var tydeligt for mig, hvad der foregik, og hvor meget hun måtte nyde det lille legetøj, der summede rundt inde i hende, men til hendes ære kunne vores forældre på ingen måde gætte, at der foregik noget på den anden side af bordet.

Jeg satte fars glas fra mig og vendte tilbage til min plads, tog endnu en slurk vand og kastede så et diskret blik på Nora. Der var ingen mærkbar forandring i forhold til før, måske bortset fra en lille rysten, da hun flyttede sig i stolen. Før jeg overhovedet var klar over det, trykkede min finger på knappen for anden gang.

Hendes øjne spærredes op, og hun sprang op i sædet, og ud af hendes mund kom en lyd, der tydeligvis var et støn forklædt som et host. »Åh, lort!« råbte hun. »Undskyld, jeg glemte helt, at jeg skal sende en vigtig e-mail til professor Lawson. Jeg er nødt til at løbe!« Før nogen kunne nå at reagere, var hun væk og skyndte sig ud af værelset, før man kunne høre hendes fodtrin tordne op ad trappen.

»Det er usædvanligt,« sagde min mor og rynkede brynene. »Nora bander normalt ikke, og i betragtning af hvor godt hun har klaret sig i dette semester, havde jeg forventet, at hun ville drille dig med det. Ved du, om der foregår noget?«

Jeg trak på skuldrene og rystede på hovedet. »Nej, det er ikke noget, jeg vil tænke på.« Min hånd i lommen tog et fast greb om fjernbetjeningen, og jeg trykkede forsigtigt på minusknappen en gang. Jeg havde ikke forventet en så stærk reaktion, måske var jeg gået for langt. »Jeg er sikker på, at hun bare er lidt stresset efter at have arbejdet så hårdt i dette semester.«

»Hmmm, det tror jeg nok. Måske kunne du gå ud og se til hende? Jeg ved godt, at du ikke bryder dig om, at vi kommenterer det, men din far og jeg vil gerne have, at I kommer overens, som I plejer.«

»Vi er jo ikke så langt fra hinanden,« sagde jeg og rynkede panden. »Desuden er vi vokset op. Er det ikke kun naturligt, at søskende glider lidt fra hinanden, når de bliver ældre?« Jeg vidste selvfølgelig godt, hvad mor talte om. Nora og jeg plejede at have en fast filmaften hver weekend, hvor vi så en film sammen på sofaen i stuen. I slutningen af mellemskolen var det begyndt at aftage, og da gymnasiet startede, var det helt forsvundet. En del af mig savnede det, for at være ærlig, men det var længe siden, og tingene havde ændret sig.

»Bare et hurtigt tjek? Hun taler ikke så meget med os, som hun plejede,« sagde mor.

Jeg sukkede. »Okay, så gør jeg det. Jeg går ud og ser, om der sker noget.«

Min mor strålede mod mig, da jeg rejste mig fra bordet og gik, tydeligt tilfreds. Da jeg gik ovenpå igen, vidste jeg, at jeg under ingen omstændigheder skulle i nærheden af min søsters værelse. Ikke nu, ikke efter det, der lige var sket under middagen. Det var blevet så mørkt udenfor, at jeg kunne se, at lyset på hendes værelse ikke engang var tændt, fordi gangen var så mørk. Jeg gjorde mit bedste for ikke at forestille mig, hvad hun kunne finde på at lave i mørket. Hun var næsten helt sikkert ikke ved at sende en e-mail til sin biologilærer, det var helt sikkert. Jeg vidste, at det kun var et spørgsmål om tid, før vi begyndte at tale om, hvad jeg havde gjort, men for mit vedkommende var det ikke noget, jeg ville bringe på bane.

Da jeg kom ind på mit værelse, lagde jeg straks mærke til, at lyset på badeværelset var tændt igen, hvilket indikerede, at Nora nok var derinde. Jeg kunne dog ikke høre vandet løbe, så hun var ikke i bad. Det næste, jeg lagde mærke til, var, at der kom lidt for meget lys ind på mit værelse. Jeg gik stille og roligt tættere på og opdagede, at da jeg tidligere var gået igennem, havde jeg lukket døren bag mig, men den var ikke lukket helt - der var kun en lille sprække tilbage. Nora må ikke have lagt mærke til det, for fra hendes side ville døren have set lukket ud. Uden rigtig at tænke over det, kastede jeg et hurtigt blik gennem hullet og forberedte mig på at lukke døren stille og roligt for at respektere hendes privatliv.

Jeg stivnede, og mit hjerte sad fast i halsen. Det sidste, jeg havde forventet, var at se min søster stå foran spejlet med hænderne om sine bare bryster. Og de var virkelig et par skide fantastiske bryster. Jeg vidste intet om skålstørrelser, eller hvordan noget af det fungerede, men i mine øjne var de perfekte. Faste, spændstige og, i betragtning af hvordan de hvilede i hendes håndflader, en ret generøs håndfuld.

Selv om jeg vidste, at jeg absolut ikke burde se på noget af det her, kunne jeg ikke få øjnene fra hende, især ikke da hendes fingre langsomt gled opad og forsigtigt klemte hendes brystvorter. Min pik, som allerede var begyndt at stivne, nåede et punkt, hvor jeg var nødt til at række ned og flytte den ned i mine boksershorts, så det ikke gjorde så ondt. Det faktum, at der var en lille perle af præsperm, som endte med at blive smurt ud over min håndflade, gjorde mig ikke stolt. Det her var så forkert.

Men det var også seriøst, fucking varmt. Varmt nok til, at jeg ikke kunne forhindre mig selv i at se, hvad Nora ville gøre som det næste.

Da hun rakte ned, gled hendes hånd ind mellem hendes ben, skjult af marmorbordpladen. Jeg havde aldrig i mit liv forventet at se min søster pille ved sig selv, men et øjeblik senere kom hendes hånd tilbage - en lille, lyserød genstand dinglede fra hendes fingre. Vibratoren. Nu, hvor den var uden for hendes fisse, kunne jeg svagt høre den summe. Til mit chok blev situationen endnu mere vanvittig, da hun løftede den op til sine læber og sugede den ind i munden, mens et lille støn undslap hendes læber. Jeg slog hånden for munden, mens min pik dunkede af den ubestrideligt seksuelle lyd, for ikke at tale om det skuespil, jeg var vidne til.

Min tvillingesøster sugede sine egne fissesafter fra den vibrator, der havde summet i hende, mens vi havde spist aftensmad sammen som familie. Og jeg havde stadig fjernbetjeningen.

Jeg vaklede baglæns væk fra døren, mens tankerne snurrede. Før i dag havde jeg aldrig set på min søster på en seksuel måde. Jeg mener, da jeg voksede op, havde jeg bemærket, at hendes bryster blev større, og jeg havde altid syntes, at hun var køn, men ikke på den måde. Ikke på en seksuel måde. Hun var min søster, for pokker. Jeg faldt om på ryggen i sengen, og min arm hvilede over mine øjne, som om den kunne blokere for det syn, der nu var brændt fast i min hjerne.

»Fuck,« hørte jeg hende mumle svagt, før det lille lysskær fra badeværelset forsvandt et øjeblik senere, da hun stille lukkede døren, og mit værelse blev kulsort. Jeg lå der i min seng - mit hjerte bankede, som om det forsøgte at bryde ud af mit bryst - helt og aldeles forvirret. Hvorfor fanden var min pik hårdere, end den nogensinde havde været før, og hvornår var min søster blevet så skide sexet?

Mens disse tanker hvirvlede rundt i mit hoved, faldt jeg langsomt i søvn og sørgede for at trykke på tænd/sluk-knappen på den fjernbetjening, jeg stadig holdt i hånden. Der var trods alt altid en chance for, at jeg kunne rode mere med den i morgen.